Inspireret af forskellene mellem den idylliserede danske kystkultur og en moderne tilværelse i urbane områder, bliver vores stil et kontrastfyldt sammenstød, som forsøger at sætte nostalgi ind i en moderne kontekst. Vores mission er at forbinde yderligheder, og gøre kystkulturen street. Vi er sat i verden for at prikke til din kreativitet, gentænke bæredygtighed og inspirere dig til at udforske steder med svagt wi-fi.
De tre master som får vores skib fremad er Kreativitet, Ansvarlighed og Æxplore. De er drivkraften i alt hvad vi foretager os. Det giver os rammerne for at håndtere den perfekte brainstorm, således vi kan vurdere om en ny ide kan give vind i sejlene.
LAKORs kreative univers er skabt af designer Lasse Kornum. Han er den kreative katalysator, som samler ideerne og formidler fantasien gennem sin karakteristiske streg. |
![]() |